A/S Læsø Fiskeindustri - Skotland
 
 
 
 
 
 
 
 
søg

Læsø Fiskeindustri i Skotland

Med udgangspunkt i den skotske fiskerby Peterhead tilbyder Læsø Fiskeindustri et bredt sortiment af jomfruhummer og scallops pakket og forarbejdet efter samme principper som den danske produktion og med et helt nyt moderne indfrysningsanlæg.

Den skotske afdeling – Laeso Fish – er et fuldt ud ejet datterselskab, der med eget produktsortiment fungerer som et stærkt supplement til jomfruhummer og lageprodukter fra Læsø.

Peterhead er grundlagt i 1500’tallet af skotske fiskere, og netop placeringen ved Skotlands østligste punkt – og dermed tæt på vigtige fiskepladser – var afgørende, da Læsø Fiskeindustri i 1998 besluttede sig for at etablere en afdeling i udlandet. 


Behovet var dengang opstået gennem flere år med stor og stigende europæisk efterspørgsel på jomfruhummer. Herunder efterspørgsel på lidt mindre jomfruhummer, som der i modsætning til Skandinavien, er tradition for at ilandbringe i Storbritannien.

Siden 1998 har Laeso Fish i Skotland udviklet sig til at udgøre en vigtig del af den samlede forretning på Læsø Fiskeindustri. Produktionen i Skotland er tilrettelagt, så der herfra kan tilbydes store mængder jomfruhummer til detailmarkedet. Samtidigt produceres der i Skotland en række andre produkter, blandt andet en betydelig produktion af Scallops, der tilbydes både som ferskvare og på frost. For alle produkter gælder, at de lever op til Læsø Fiskeindustris høje standard for kvalitetskontrol.

A/S Læsø Fiskeindustri · Industrivej 4 · DK-9940 Læsø · T: +45 9849 8188 · F: +45 9849 8099 · E-mail: laeso@laeso-fish.dk